Børnehaven Åby

Vi er en mindre institution, som er placeret for enden af en række andelsboliger ved siden af Åby stadion og overfor Åby skole. 

Forhold indenfor

Vi har det seneste år, og er fortsat, i gang med at forbedre vores læringsmiljøer og give rummene en tydelig kodning, så der ikke opstår tvivl om, hvad børnene kan lege i alle vores små rum. Vi har i høj grad brugt børnenes perspektiv, med blandt andet interview og tegninger som vores datagrundlag for indretningsplanerne.

Institution er opdelt i mindre rum og kroge. Det betyder at det er muligt for børnene at lege mere uforstyrret og at få skærmet sin leg. Det skaber bedre rum til fordybelse for børnene. Rummene har hver deres funktion, f.eks. byggerum, LEGO-rum og legerum, hvilket børnene udnytter i deres udvikling af forskellige lege.

Vi har et stort lokale i kælderplan, som primært bruges til motorik. Her er der plads til at hele børnehaven samles til fælles aktiviteter. Der er klatrevæg, en stor madras og en masse puder i forskellige former og størrelser (perfekt til at udfordre sig selv kropsligt eller bygge huler af). I rummet er også en skinne i loftet, hvor der kan hænges gynger, reb mm op.

Hver gruppe har deres egen garderobe og toilet tilknyttet.

Ude foran:

Vi får lavet et nyt hegn og får større mulighed for at bruge området foran huset. Her er der lidt mere natur og mulighed for fordybelse i de små kravl der bor der.

Legepladsen

Vi har en legeplads som udfordrer børnenes motorik og sanser. Legepladsen er ikke stor, men den kan noget helt unik med sine hyggelige kroge og træer. Legepladsen er netop renoveret med nye legeredskaber.

Den indeholder derfor nu:

• Karrusel – børnene kan dreje, snurre og balancere enten siddende, liggende, stående, alene eller sammen med venner
• Sandkasse – stor og med flere rum. På stolperne rundt om sandkassen kan børnene balancere
• Legehus – perfekt til rolleleg. Det store legehus har en indvendig bænk og med et åbnet vindue, som f.eks. kan bruges til at handle med sandkager.
• Rutsjebane – bred således at man kan rutsje flere sammen og på forskellige måder.
• Rede gynge – hvor børnene kan gynge flere sammen på forskellige måder.
• Aktivitetstavle – der kan tegnes med kridt og leges med tal og klokken.
• Spejlvæg – børnene kan se sig selv danse, lave udtryk eller fjollede bevægelser
• Terrasser – både overdækket og frit
• Boldbane – boldbane hvor der både kan spilles fodbold, basket og diverse andet boldspil. Banen bruges også til samling af børnene og forskellige lege som ”Alle mine kyllinger kom hjem”.
• Bakke – hvor motorikken kan udfordres på forskellige niveauer ligesom diverse eksperimenter.

En hverdag hos os

Mandag: Stuedag hvor fokus er på fællesskabet på stuen. Aktiviteter sættes i gang efter temaet i huset.

Tirsdag: Tur dag for elefanterne. Bjørnene har legegrupper i hele huset.

Onsdag: Årgangs dag. Her planlægges aktiviteterne efter alder og ud fra temaet i huset. 

Torsdag: Tur dag for bjørnene. Elefanterne har legegruppe i hele huset

Fredag: Legetøjsdag og fælles fredag. Vi leger på tværs i huset.

6:30-9: Stille morgenstund, hvor alle møder ind:

• Læringsmiljøer rundt i huset som byder op til leg. En fordybelsesaktivitet, som sættes i gang af en voksen. Den varierer efter voksen, vejr og hvad er der energi i.
• Knækbrød eller medbragt morgenmadpakke frem til kl. 8. Her er der mulighed for at finde ud af, hvad man ønsker at gå i gang med.
• Børnene bestemmer selv, hvor, hvad og hvem de vil lege med.
• Flyver: Vi har en voksen som er på vingerne hele morgenen og blot være perifer deltagende. Vedkommende kan blandt andet tage imod beskeder fra jer forældre, vinke og hjælper børn i gang med leg.

9 -11: Aktiviteter:

• De voksne mødes lige 2-5 min kl. 9. Her overleveres beskeder og beretninger fra morgenstunden.
• Derefter holder vi samling. Samlingen fungerer som en fælles start for gruppen på dagen. Vi oplever at være en del af et fællesskab og snakke om hvem der evt. mangler og hvorfor. Derefter er der ugens rim, som også hænger på opslagstavlerne ved indgangene. Samlingens indhold varierer efter tema og fokus vi har i børnehaven.
• Vi har fælles temauger, hvor hele huset arbejder med det samme tema i den samme periode.
• Der hænger et årshjul ved indgangen, med 12 mål, og årets gang og pædagogiske temaer

Kl. 10.30 – Børnene gør klar til frokostmåltidet. Vi rydder op i fællesskab, der tisses af og skiftes eventuelle bleer. Derefter vaskes hænderne grundigt sammen med en voksen. Mens der ventes på at alle bliver klar til at sættes til bordet, læses der evt. højt af en voksen eller synges.

11-12: Frokost:

• Børnene spiser i deres grupper, på en fast stue og en fast plads.
• Vi voksne skaber en kultur, hvor børnene hjælper hinanden. (prøv igen, spørg en ven, spørg en voksen).
• Læring i at skulle lære fra sig.
• Vi ”spiser” ud fra Anne Elsøes madro-metoden.

12-13:30: Legeplads:

• Vi går ud i den friske luft på legepladsen. Her udfordrer vi os selv kropsligt og leger forskellige lege. Hvis børn har brug for at sove, puttes de til middagslur på en madras indenfor
• Der er muligheder for aftaler om at lege indenfor – vi voksen skriver det på tavlen. 
• De voksne afholder pauser i dette tidsrum.
• Alle børn rydder 4-10 ting op.

13:30-17: Eftermiddag:

• Børnene gør klar til at spise madpakker på elefantstuen eller udenfor.
• Rød stue bliver brugt fordybelsesaktivitet, som sættes i gang af en voksen. Den varierer efter voksen, vejr og hvad er der energi i.
• Der sættes læringsmiljøer op rundt i huset og børnene ”fordeles” rundt i huset for at skabe mest mulig ro.
• Kl. 16.00 – Børnene samles på en stue. Der hygges med en aktivitet efter hvad børnene har lyst til. F.eks. konstruktionsleg, spil, tegne eller få læst en bog.

Vi har frokostordning hvor maden hver dag laves i Solsikkens køkken og bliver leveret over til os. Med 90-100% økologiske råvarer får vi sund, sanselig og velsmagende mad. Til alle frokostmåltider serveres der grøntsager. Vi får lækker frisk fisk, ellers er maden vegetarisk. 

I Børnehaven Åby bruger vi Anne Elsøes Madro-metode. Madro betyder i denne sammenhæng, at det skal være trygt at sidde ved bordet og at børnene har ro inde i kroppen og i hovedet, så der er plads til at hygge sig ved måltidet. Målet med metoden er, at barnet med tiden lærer at lytte til sin egen krops signaler om sult og mæthed.

Vi arbejder ud fra en ansvarsfordeling, hvor den voksne har ansvaret for, hvad der serveres, hvornår det serveres og hvor det serveres. Indenfor de voksenbestemte rammer har barnet ansvaret for, hvad der spises, hvor meget det spiser og om det spiser. Hvis vi oplever, at et barn formodentligt ikke får nok at spise, vil vi justere ved rammerne og ikke presse barnet til at spise mere. Dvs. Vi justerer i vores del af ansvarsfordelingen og ikke i barnets.

Det skal være trygt at sidde ved bordet, når vi spiser børnehavemad, og ingen børn skal bekymre sig om de bliver tvunget til at smage på nye ting, eller om der er noget ved bordet, som de kan lide. Der er altid en form for tryghedsmad for alle børn, ofte i form af rugbrød, så de kan blive mætte. Da de selv øser mad op, er det også en øvebane at mærke sin krop og hvor meget man kan spise, og om man kan spise alt det, som man fik øset op. Vi tror på, at hvis der er tryghed ved måltidet, så er børnene mere åbne for at prøve nye ting, men at det kommer i deres tempo. Til måltiderne taler vi om, hvordan mad smager, dufter og hvad det indeholder. Vi taler ikke om børn som kræsne eller madmodige. Alle børn er på forskellige trin af deres trappe til mad mod og med nogle madvarer er det en langsommere vej.

Madpakker: Her deler forældre og børnehaven ansvarsfordelingen. Dvs. at det er jer, der bestemmer, hvad der serveres, men det er os der bestemmer, hvornår det serveres og hvor det serveres. Børnenes ansvarsfordeling er den samme og vi blander os altså ikke i, hvad der bliver spist først i madkassen, om det er rugbrød eller figenstang, så hvis I oplever, at der ikke bliver spist nok af det, der mætter i lang tid, så er det jeres ansvar at indholdet er anderledes i madkassen. Der er ikke noget rugbrødspoliti her 😊

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Vi tror på, at vi sammen med forældrene skaber det gode børneliv. Derfor har vi fokus på det gensidige samarbejde med forældre, som bygger på inddragelse, tillid, respekt og dialog. Vi lægger vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene dagligt får indsigt i deres barns børnehaveliv gennem billeder og dialog med personalet. Ligeledes handler vi sammen med forældrene gennem en tidlig indsats, hvis et barn ikke trives eller udvikler sig.

Vi tilbyder forskellige samtaler med forældre:

• Opstartssamtale
• 3 måneders samtale
• Førskole samtale
• Fyraftensmøder
• Trivselsmøder (ved behov)

Forældre har ligeledes mulighed for at engagere sig og have indflydelse på børnenes hverdag, gennem arbejde i forældrerådet og dagtilbuddets bestyrelse. I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed. Forældrerådet er med til at stå for forældrekaffe og andre arrangementer. Vi er i forældrerådet optaget af videreudvikle på ”vi løfter i flok” kulturen, som gælder til alle fælles arrangementer, som er en nødvendighed, når vi er et lille hus og som giver en følelse af at være en del af noget større.

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Vores fundament bygger på stærkere lærings fællesskaber, læreplanen, børn og unge politikken og Aarhus kompasset. Aarhus kompasset siger mere borger mindre system. Det kommer til syne via vores børne perspektiv. Det vi gør, er for børnene og ingen andre. Det er børnene, som skal have glæde af det. Det er alt fra indholdet på møder og til valg af aktiviteter på vores årshjul. Vi har dialogen om ”hvad får børnene ud af dette i alt vi gør?” i alt vi gør. Læreplanens temaer når vi på et år, da det er sat ind i årshjulet. Ud fra disse temaer planlægger vi vores temauger, som vi arbejder med i hele huset. Dette er også med til at skabe læring og trivsel.

Individet i fællesskabet er vigtigt for os. Alle børn skal have et fællesskab. Det at høre til et fællesskab og have relationer er med til at udvikle os, som mennesker. Derfor er relations arbejde et vigtigt emne på vores dagsordner.

Vores pædagogiske fokus er, at børnene trives socialt, mentalt & fysisk, samt kontinuerligt udvikler sig. Dette kommer til udtryk ved, at vi bl.a. skaber varierede læringsmiljøer hele dagen for børnene indenfor deres nærmeste udviklingszone og at vi tager udgangspunkt i børnenes perspektiver. Vi støtter ligeledes børnenes dannelsesrejse ift. at forstå sig selv i relation til deres omverden gennem vores børnesyn med at møde barnet i det, som kan være svært.  

Vi lægger vægt på et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene eksempelvis inddrages dagligt i deres barns børnehaveliv gennem billeder og dialog med personalet. Ligeledes handler vi på, når et barn ikke trives eller udvikler sig konstruktivt gennem en tidlig indsats sammen med forældrene.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

Særlige traditioner og begivenheder

• Børnehaven holder fødselsdag om foråret
• Nattøjsdag – Vi går alle i nattøj hele dagen
• Fastelavn – Børn og voksne er klædt ud, der er pyntet flot op med hjemmelavet pynt og slår katten af tønden.
• Påske – Vi påskehygger og holder børne påskefrokost
• Blomsterdag – børnene må tage bedsteforældre, en ven eller andre
• Afsked for kommende skolebørn – Inden sommerferien skal vi have
• Halloween – vi fejrer halloween i løbet af ugen op til.
• Julehygge – Besøg på loftet hvor børnehavens nisse bor, Luciaoptog, besøg af julemanden, børnejulefrokost.
• Blomsterdag – børnene inviterer enten bedsteforældre eller andre nære relationer med til at plante en medbragt blomst.
• Afsked for de kommende skolebørn.